Synodontis njassae - Malawi-malle
Synodontis njassae Keilhack 1908
Her er igen en sjov fisk fra malawisøen. Det er en fisk som kan blive op til 20-25 cm om end det tager lang tid. Hvis den fanges op eller bliver forskrækket begynder den at ”kvække” som en frø.
Dette fænomen kan også høres hvis de begynder at slås i akvariet.
S. njassae lever i naturen primært af zooplankton som den bla filtererer fra bunden og om natten bevæger sig op i vandlagene efter føde.
Den lever af Tropodiaptomus cunningtoni og Mesocyclops a. aequatorialis samt "lakefly" Chaoborus edulis (dog kun fjerde larvestadie, voksne, samt pupper), der er dog observeret noget sjældnere planktonalger primært fra familien Aulacoseira, andet zooplankton, insekter.
Der er en del variation i fiskenes pletter, både mængden og størrelsen varierer.
Den er kendt af de indfødte som:
Nkolokolo (Chichewa)
Kolokolo (Swahili)
Malawi catfish (Engelsk)
Squeaker (Engelsk)
Malawi squeaker (Engelsk)
Malawi spotted catfish (Engelsk)
OBS: Denne fisk er ikke giftig selvom nogle påstår det, men dens første finnestråler i ryg og bugfinnerne er stive med modhagere.
Ved forkert berøring af disse kan man dog godt skære sig lidt, men ikke noget dødeligt.
Det er også dem som den sidder fast med i fiskenettet hvis man er uheldig under fangst af disse.
Under fodring er de tit de første ved foderhullet og er særdeles grådige.
Det kan anbefales at fodre flere steder hvis muligt da mallerne tit får fat i størstedelen.
Har jeg Malawi-Synodontis???
Den ligner de f.eks andre Synodontis fra tanganyika-søen, dog er der den forskel at S. njassae ikke får sorte streger i hale og rygfinnen.
Der bliver solgt rigtigt mange maller som værende Malawi-maller men de er sjældent den rigtige art.
F.eks Synodontis eupterus som er brun i grundfarven og har en høj krop og rygfinne - S.njassae er en meget mere slank fisk og med grå grundfarve
Synodontis ocellifer, IKKE en Malawi-malle . men mange butikker sælger den for at være det.
Der sælges krydsninger imellem forskellige Synodontis-arter som værende Malawi-synodontis.
Nogle af de typiske kendetegn ved Synodontis fra Malawi kontra de andre typer er:
Grundfarven er grålig og ikke brunlig som mange af de andre typer.
Størrelsen og placeringen af fedfinnen
Det tætteste disse fisk har været på Malawisøen er hvis man viser dem et billede!
Hovedportræt af S. njassae
De kan blive store...
Tæt på de 20 cm.
Så kuglerund mave kan de få efter de er fodret.
Jeg har langt om længe (2013) fundet informationer omkring kønsforskelle på denne malle.
Det kræver dog lidt og i bøgerne står følgende :
De skal være gamle nok og det er over 7 år, samt store nok hvilket tyder på de skal over de 15 cm.
Selvfølgelig god foderstand. Hannerne er generelt mindre end hunnerne og mere slanke i det.
Hertil har jeg selv observeret at hannerne får en "tap" som stikker ud lige før gatfinnen - denne er dog ikke altid fremme.
Han
Han
Search
Afstemning
Kontakt Info
MalawiCarsten
E-mail: kontakt@malawicarsten.dk
MalawiCarsten ® er et registreret varemærke