Havedamsfisk og salt

Inden man sætter sine fisk i en medicinsk behandling er det tit en fordel at begynde en bekæmpelse af sygdommen med salt.

Vær opmærksom på at når man tilsætter salt skal Zeolit fjernes da det ellers frigiver amoniak til vandet som kan slå fiskene ihjel.

Når der bruges saltdosering over 2g/L til medicinering må der ikke bruges medicin med Formalin, Kaliumpermanganat, Malakitgrøn eller Benzocain da disse vil virke giftigt på fiskene.

Ydermere hjælper salt med at ændre det osmosiske tryk på fisken hvilket betyder væskevandringen ændres fra vand til fisk og omvendt så det har sværere ved at trænge ind i fisken eller lettere ved at komme ud af kroppen.

Specielt om foråret har det en god effekt da mange ikke har fået startet deres filtre op før de fodrer og dermed kan der ske en ophobning af nitrit i vandet som er skadeligt for fiskene.
DOG er det ikke en holdbar løsning, men det kan redde ens fisk.

Gnubber fiskene sig i dammen eller springer op skyldes det oftest deres slimlag bliver irriteret af en parasit.

Dette fænomen ses oftest om foråret da fiskenes immunforsvar ikke er helt på toppen endnu.

Man kan bruge salt til medicinering og doseringen er fra 1 til 3g/L
Det svarer til 1 til 3kg salt pr 1000L vand

Mild svampe og parasitangreb doseres fra 1 til 3g/L

Svære svampe og ectoparasitangreb bades fiskene for 15min i et saltbad med 15g/L

Opsvulmede fisk med tegn på bugvattersot kan mange gange reddes ved at dosere 7g/L (7kg pr 1000L) hvilket får væsken til at tage trykket af fiskenes organer så de selv kan regulere det.
Den behandling kan bruges i 10 dage før man kan se en effekt på fisken og om antibiotika er nødvendig.

 

Search

Afstemning

Kontakt Info

 
 

MalawiCarsten

E-mail: kontakt@malawicarsten.dk

Service til hørehæmmede

 

 Nyhedsbrev 

  

MalawiCarsten ® er et registreret varemærke

  

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)