Hvad er en rigtig "Utaka"?

Her vil jeg prøve på at give en forklaring på hvad "Utaka"gruppen er.

Mange folk tror at det drejer sig om alle fritsvømmende fisk, fisk som ikke er "Mbuna" eller fisk som lever af zooplankton.
Disse tre definitioner er alle delvis forkerte.

Det er rigtigt at:
"Utaka" ikke er "Mbuna", men de fleste ikke "Mbuna'er" er ikke "Utaka".
"Utaka" er fritsvømmende fisk, men der findes også andre fritsvømmere i søen. F.eks Champsochromis og Engraulicypris("Usipa" søens "sardin")
"Utaka" lever af zooplankton men der er også andre slægter som gør det f.eks Cynotilapia enkelte Nyassachromis

Hvad er så den rigtige definition på "Utaka"?

"Utaka'er" er KUN fisk fra slægten Copadichromis og denne indeholder pt. mere end 25 beskrevne arter og et utal af varianter.

De fleste lever tæt på klippekysten i de frie vandmasser, mens andre lever over åben sandbund.
Fiskene som lever over åben sandbund er generelt meget tæt på store klippeformationer, som de lokale kalder:"virundu" (ental chirundu).

Generelt danner de store flokke med indtil flere tusinde individer. Disse kan være sammensat af flere forskellige arter.
Samtidig med dette ligner de fleste arter hinanden ret meget og kan derfor være svære at se forskel på, f.eks C.pleurostigma og C. pleurostigmoides.
Forskellen på disse to arter er: C. pleurostigmoides første sideplet er kvadratisk og når ikke over sidelinjen, mens C. pleurostigma'en er aflang og når lidt over sidelinjen.

De fleste arters mund formes til en "ruse" når den åbnes, hvor der dannes et lille undertryk som så suger zooplanktonet ind.
Enkelte arter leger i de frie vandmasser,andre i huler eller over sandbund hvor der graves en lille fordybning.

 

Search

Afstemning

Kontakt Info

 
 

MalawiCarsten

E-mail: kontakt@malawicarsten.dk

Service til hørehæmmede

 

 Nyhedsbrev 

  

MalawiCarsten ® er et registreret varemærke

  

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)