Bilharziose - Schistosomiasis / Schistosoma - Sneglefeber
Bilharziose er en tropesygdom, der også er kendt under navnet Schistosomiasis / Schistosoma og sneglefeber.
Mit eget forløb med sneglefeber i 2019.
I 2019 var jeg til rutinecheck hos lægen hvor de opdager forhøjet levertal.
Som noget af det første spørger de om man har højt alkoholindtag da det oftest er årsagen.
Kunne afkræfte dette, men samtidig fortælle om at jeg har været en del gange nede og dykke i Malawi-søen og det nok var denne parasit som er årsagen.
Ingen af lægerne eller sygeplejerskerne der har kendskab eller hørt om sygdommen før nu.
Lægen bestilte nye blodprøver på Aalborg Universitetshospital, der bagefter skulle sendes til Statens Serum Institut.
Resultatet ses på billedet, hvor den ene er testet positiv og den anden negativ.
Grænsen for positiv og negativ er 16 på dem begge.
Det resulterer i flere prøver der skal afleveres direkte på sygehuset.
Man får udleveret et sæt som på billedet.
Det lille glas med grå hylster til er en afføringsprøve og den anden en 2,5 liter dunk til døgn-urinprøve.
Begge for at lede efter æg og larver af parasitten.
Herefter er det udfyldelse af 9 sider skema og en samtale med læge og sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital's mikrobiologisk afdeling.
Under samtalen bestemmer lægen sig for at ville have flere prøver. Blodprøver da jeg ikke var testet positiv for begge antistoffer, for at tjekke niveauet af Eosinofile leukocytter , der er en del af de hvide blodlegemer som specifikt nedkæmper parasitter.
Grænseværdien er 0,50
Ligeledes urin og afføringsprøver - for at finde DNA fra parasitten
Behandlingen:
Jeg fik samtidigt med samtalen hos lægen udleveret 5 piller som skal indtages på samme tid, gerne i forbindelse med måltid. Doseringen er 40mg pr kg.
Hvem er mellemværten?
Mange tror fejlagtigt at Lanistes snegle har sneglefeber, men det er kun snegle fra Bulinus slægten som kan være smittebærer af det.
Et af de mest sikre tegn til at artsbestemme snegle med er størrelsen da de voksne Bulinus max er 2½-3cm store.
Den sidste er nok langt den vigtigste. Disse snegle er ca. på størrelse med en ært.
Så har man en snegl større end det er det en Lanistes og man er dermed sikker på den ikke har sneglefeber
Malawi-søen er den hyppigste 'kilde' til Bilharziose i Danmark.
I Malawi-søen er der kun er 2 arter (lungesnegle af slægten Bulinus) som er mellemværter for parasitterne. Mellemværtssnegle i søen for denne parasit er Bulinus globosus og Bulinus nyassanus.
Schistosoma mansoni han og hun i parring.
Arten er karakteriseret af de "knopper" på hannens overflade
Den er forårsaget af blodikter som er parasitter, der lever i de små blodkar nær blæren (urinvejs-bilharziose). Urinvejs-bilharziose er forårsaget af parasitten Schistosoma haematobium. Denne forefindes i 54 lande. WHO International Agency for Research on Cancer oplyser at i områder med urinvejs-bilharziose, forekommer der en bestemt form for blære-kræft. I isolerede steder i Afrika er der 32 gange flere tilfælde af blærekræft end i USA. Denne sygdom er nummer to på WHO's liste over mest dødelige sygdomme, kun overgået af Malaria.
Ikterne er omkring 1 cm lange. Hunnen er trådformet, hannen er fladere og omslutter hunnen, så de lever i konstant parring hele deres levetid. Hundredvis af æg produceres dagligt fra hvert ormepar. De befrugtede æg transporteres rundt i menneskekroppen, trænger igennem blodkarrenes vægge og derefter ind i lever- eller muskelvæv, hvor de kan give anledning til degeneration og nedsat funktion.
Vigtige symptomer er blod i urin, samt ondt i mave, lever eller muskler. Infektionen kan give nedsat arbejdsevne og indlæringsevne, specielt hos børn, som er hårdest ramt. Der er eksempler på, at æggene kan sætte sig fast andre steder i kroppen, i centralnervesystemet eller i æggelederne, hvilket kan give meget alvorlige konsekvenser i form af lammelse eller ufrugtbarhed, ofte forbundet med smerter.
Schistosoma mansoni hannen omfavner hunnen for at beskytte hende.
Smitte hvordan?
Når de udskilte æg kommer i kontakt med ferskvand, vil de klækkes til det første larvestadium, miracidium, der kan leve i vandet i op til 24 timer. I løbet af den tid skal larverne finde en egnet snegleart som mellemvært. I sneglene udvikles nye larver, som kaldes cercarier. De frigøres fra sneglene i hundredvis for hver miracidie-infektion. Cercarierne kan overleve i vandet i op til 24 timer og må indenfor 12 timer finde et menneske som hovedvært. Cercarierne kan gennembryde den intakte hud hos mennesker i vandkontakt, og parasitterne cirkulerer derefter med blodet for til sidst at ende i de små blodkar omkring blæren. Han- og hunparasitter parrer sig, lægger æg og cyklus er afsluttet.
Den kan ikke smitte direkte fra menneske til menneske.
Schistosoma mansoni's mund
Alle billeder venligst udlånt af Cand. Scient. Parasitol. Christine Rosenberg
Behandling sker med praziquantel, oxamniquine eller metrifonate.
Praziquantel virker mod alle former for Schistosomiasis med få eller ingen bivirkninger. Prisen for dette produkt er ca. 25 cent for voksne. Oxamniquine bruges kun i Afrika og Sydamerika til behandling af tarm-Schistosomiasis. Metrifonate har vist sig at være sikker og effektiv til behandlingen af urinvejs-bilharziose
Tak til Thomas K. Kristensen fra Danish Bilharziasis Laboratory, for gennemlæsning og rettelser.
Search
Afstemning
Kontakt Info
MalawiCarsten
E-mail: kontakt@malawicarsten.dk
MalawiCarsten ® er et registreret varemærke