Begynd med akvariefisk

Akvariet og dets placering:

Et begynderakvarie bør helst ikke være under 100L, eftersom vand er ens hjælp da det fungerer som en buffer imod affaldsstoffer f.eks fra overfodring. Bowler og lignende er kun egnet til kaktusser osv. Bowler stresser fiskene samt der ikke er plads til fiskene, filter og varmelegme i disse.

Ydermere bliver en slørhale op imod de 25cm og de har altid en mani med at rode meget i bundlaget. Slørhaler kræver god filtrering og noget plads.

Akvariet placeres hvor det får mindst sollys udefra, da det er med til at fremme uønsket algevækst.

Inden man begynder at dekorere sit akvarium, skal man kraftigt overveje, om gulvet kan bære de mange kilo dekoration og vand, der skal til for at lave et biotopakvarium. Evt. om det skal flyttes, så det står med benene på strøerne under gulvet. Disse findes ved at rykke gulvtæppet til side og se hvor sømmene er slået i. Sømmene vil danne en række, der hvor strøerne er.

Akvariet stilles i vater, på langs og tværs, før der fyldes vand i, da der ellers er risiko for det bliver utæt.

Under akvariet er det altid en god ide, at placere en 10mm flamingoplade, der kan tage små vridninger, som måtte forekomme.

I gang – hvad så?

Bundlagstypen udvælges og her bør man overveje om man vil have pansermaller og smerlinge da der bruges rundt grus da dette ikke skærer deres skægtråde af. Jo mørkere bundlag jo tryggere fisk.

Bundlaget renses og skylles godt igennem så det er rent. Det er godt nok vasket fra producentens side men da det foregår i store anlæg er det ikke godt nok.

Bundlaget placeres skrånede opad mod bagruden. Fordelen ved det er bla. at høje planter placeret bagerst også har længere rødder, samt at skidt, slam og døde planterester vil lægge sig ved forruden og her er det meget nemmere at suge op. Tykkelsen på dette bør ca være min. 5cm.

Et 128L akvarie skal ca have 12kg bundlag. Et 250L akvarie skal ca have 25kg bundlag.

Vandet er generelt ikke det store problem, da vores vandværksvand har den rette Ph. ca. 7.5-8.0
Temperaturen bør normalt ligge imellem 24 – 26 °C MEN enkelte arter foretrækker andet.

Akvariet har bedst af at køre mindst 1 uges tid med planter og lys til disse, filter og den rette temperatur inden fiskene kommer i.

Vi anbefaler at komme ”Tetra AquaSafe / Sera Aquatan” eller lignende vandforbedringsmiddel i akvariet.

Nogle vælger ydermere at tilsætte filterstart ”Tetra Bactozym / Sera Nitrivec” for at sætte skub i processen med indkøring af filteret.

Korrekt indkørt filter er en vigtig funktion i nedbrydningen af det skadelige nitrit og nitrater som slår fisk ihjel og giver ekstra næring til alger.

Lyset:

Bør max. være tændt 8-10 timer da det oftest giver store algeproblemer ved længere tids belysning.

Dette gøres nemmest ved at anvende et tænd/sluk ur.

Plantevenligt lys er f.eks Grolux. Vær opmærksom på at plantelys generelt bør skiftes hvert år da de ellers mister for meget effekt.

Planter:

Planten tages ud af potten og ”Grodan” (ligner Rockwool) fjernes så meget som muligt.

Rødderne nappes/klippes af så de ca. er 4-5cm i længden, da planten så ikke skal bruge energi på at afstøde dem for at lave nye rødder.

Visne og evt. beskadigede blade fjernes.

Gødning tilsættes i enten flydende eller pilleform. (Tetra PlantaMin, Crypto / Sera Flora).

Doseringen på flasken følges den første tid og ændrer planterne farve til lysegrøn skal doseringen sættes op da det er et tegn på de mangler mineraler.

Hvis nødvendigt kan man også tilsætte CO2 som næring til disse.(Tetra CO-Optimat / Hydor CO2 Green NRG serie / Sera CO2 serien)

Brug ALDRIG gødning til potteplanter og lignende da det bla. Indeholder nitrit, nitrat og fosfat som alle er skadelige for fiskene og giver uønsket algevækst.

Vær opmærksom på de hårdføre Cryptocoryner ofte smider bladene når de kommer i et nyt akvarie dog gror der nye ud igen efter lidt tid, så hav altid lidt toldmodighed med denne gruppe af planter.


Mængden af planter der skal bruges afhænger meget af hvad man vil se på, men optimalt anbefales:

60*30 cm bundareal ca. 10-12stk

80*40 cm bundareal ca. 20-30stk

100*40/50cm bundareal ca. 30-40stk

FISKENE:

Inden de første fisk kommer i akvariet anbefales en kontrol af mængden af Nitrit i vandet, da det oftest er den største fiskedræber i et nyt akvarium.

Udsætning af fisk:

Fiskene lægges oveni akvariet 15min og derefter hældes ca. 1liter vand fra akvariet ned i posen.

Fiskene skal så ligge i yderligere 15min og kan nu fanges op af posen og over i akvariet.

Fiskevalg:

Det bedste er at starte med et begrænset antal fisk, men til gengæld fordele yderligere køb over flere gange så akvariet og filteret ikke bliver overbelastet med det samme.

En af de første fisk i et akvarium bør være en ”Skraldemand” af arterne Xenocara(Ancistrus) eller Otocinclus, ”Amano-Reje” eller de såkaldte ”Æblesnegle”.

Gode begynderfisk er normalt: Ungefødende tandkarper(Guppy, Platy, osv.), labyrintfisk(kampfisk, Dværg Gurami osv.)

Neonfisk er normalt ret sarte i et nystartet akvarium ellers er det en meget hårdfør fisk.

Neon er specielt følsomme overfor høje nitrit og nitratværdier som man ofte har i nystartede akvarier.

Vi anbefaler at man venter mindst en måneds tid inden disse evt. kommer i akvariet så vandet er blevet modnet.

Stimefisk er de fleste Tetra, Rasbora og Barber.

Fodermængden:

Er ca. hvad de spiser på 2-3 minutter, er der foderrester tilbage er der overfodret, dette bør fjernes.

Overfodring er med til at give forhøjede nitrit og nitratværdier som i sidste ende er dødelige for fiskene.

Vandskift:

1/3 af akvariet bør skiftes en gang om måneden, dog er det er bedre med en mindre mængde vandskift foretaget ofte. Samtidigt bør man slamme 1/3 del op i bundlaget med en slamklokke da dette fjerner affaldsrester effektivt fra akvariet. Disse er årsagen til nitrit og nitrat problemer.

NITRIT:

Dette skyldes oftest en kombination af ikke tilkørt filter, for mange fisk i et nystartet akvarie, overfodring – for mange affaldsstoffer pga. dette.

 

Andemad fjernes enten med et fiskenet eller Æblesnegle da de spiser dette med stort velbehag.

 

Er du i tvivl så SPØRG!


HUSKELISTE:


Bundlag _________Antal Kg

Trærødder _________

Dekorationssten _________

Planter _________Antal

Plantegødning _________Pille eller flydende form

Vandtilberedning _________

Filterstart _________

Varmelegme _________Antal Watt

Thermometer _________

Foder _________

Fiskenet _________

 

Search

Afstemning

Kontakt Info

 
 

MalawiCarsten

E-mail: kontakt@malawicarsten.dk

Service til hørehæmmede

 

 Nyhedsbrev 

  

MalawiCarsten ® er et registreret varemærke

  

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)