Aulonocara stuartgranti "Dwarf" Galireya Reef
Aulonocara stuartgranti, Meyer & Riehl 1987
Fisken er fra Galireya Reef hvor den ses i overgangszonen.
Dette rev er ca. 3 km fra kysten i Youngs Bay syd for Chitimba Bay.
Galireya betyder på Chitumbuka "Langt væk" og henviser til afstanden derud.
Hara er en fiskerlandsby ved bugten.
Galireya Reef er på ca. 12 meters dybde, som biotop mere overgangszonen end et rev da området består af spredte sten. Klipperne her stikker ikke meget mere end 2 meter op af sandet.
Stenene er dækket af sediment skyllet ud i søen fra floderne, hvilket giver meget dårlig sigt i regntiden.
Denne fisk bliver eksporteret som: Aulonocara stuartgranti "Dwarf".
I naturen bliver den omkring de 10cm men i akvariet en del større.
Her lever den i overgangszonen hvor den altid opholder sig i nærheden af huler.
Det er også her hannerne har deres revir.
Hunnerne og ikke udfarvede hanner svømmer rundt i små grupper.
Search
Afstemning
Kontakt Info
MalawiCarsten
E-mail: kontakt@malawicarsten.dk
MalawiCarsten ® er et registreret varemærke